Romananalyse

Romanalyse møder du garanteret på et eller andet tidspunkt i din skoletid, om det så er folkeskole eller gymnasie.

Det er meget forskelligt hvad der er relevant at have med i en romananalyse, alt efter hvad det væsentligste i romanen er. Det er derfor vigtigt at tænke over hvilke punkter i en romananalyse der er vigtigst at komme ind på, for lige netop den roman du skal analysere. Måske er nogle af punkterne slet ikke relevante for din roman, mens andre er vigtige at bruge lidt ekstra tid på end andre punkter.

Et eksempel på en romananalyse kunne forløbe efter følgende punkter:

  1. Præsentation

Start altid din romanalyse med de helt basale fakta om romanen: Titel, forfatter og hvornår romanen er skrevet.

Fortæl også gerne lidt om forfatteren, og forfatterens typiske skrivestil.

Du kan også fortælle lidt om den periode romanen er skrevet i, hvad er den typiske skrivestil i perioden?

  1. Resumé

Det er altid en god idé at give et (kort) resumé af romanen til at starte med. Men husk at det ikke skal være et referat, men bare et kort resumé, hvor du fortæller den vigtigste handling.

  1. Genre

Et af de punkter der næsten altid er relevant er hvilken genre romanen er, den kan fx være:

  • Udviklingsroman
  • Dannelsesroman
  • Kriminalroman
  • Rejseroman
  • Brevroman
  • Modernistisk roman

Eller en anden form for roman.

  1. Komposition og fortælletid

Komposition handler om hvordan handlingen forløber i romanen? Er den bygget kronologisk op, eller forløber handlingen ved brug af flashbacks eller flashforwards?

Fortælletid definerer hvornår historien fortælles. Fortælles historien fx tilbage i tiden, som en beretning, hvor der fortællers tilbage i tiden hvad der skete, eller sker hele handlingen på samme tid som historien fortælles?

Du kan også kigge på hvordan vi, som læsere, kommer ind i historien. Starter vi midt inde i handlingen? (in medias res) Eller er der en kort præsentation af personer eller steder inden den egentlige handling starter?

  1. Fremstillingsformer

Hvordan fremstilles historien? Du kan fx kigge efter om der er:

  • Beretninger: Når der fortælles noget af handlingen er der tale om beretninger. Beretninger foregår i et tidsperspektiv.
  • Beskrivelser: Når handlingen og tiden går i stå men der i stedet beskrives med sansninger og adjektiver.
  • Replikker: Direkte, indirekte eller dækket tale. Hvis der er mange replikker er der ofte tale om en scenisk fremstilling.
  • Kommentarer: Når forfatteren træder frem og fortæller noget direkte til læseren. En kommentar kan fx være hvis fortælleren lige vil nævne noget om en persons fortid, som er relevant for at forstå personens handling. Men det kan også være forfatterens egen holdning der træder frem.
  1. Fortællertype

Fortællertype er næsten altid en god idé lige at nævne. Der skelnes mellem:

  • personsfortæller: Jeg-fortæller hvor jeg’et ofte er en af hovedpersonerne i historien. Når det er en 1. personsfortæller hører vi ofte også jeg’ets tanker og det er derfor ofte en indre synsvinkel.
  • personsfortæller: Personerne i historien beskrives med han/hun, de eller deres navne.

Ved 3. personsfortæller skelnes der også mellem nogle underkategorier:

  • Alvidende fortæller: Fortælleren ved alt hvad der sker i historien, og hvad alle personerne tænker. Med en alvidende fortæller kan historien derfor fortælles fra flere synsvinkler.
  • Personbunden fortæller:

Er bunden til en person, og kender den ene persons tanker og følelser. Vi ser derfor handlingerne fra den persons synsvinkel.

  • Observerende fortæller: Den objektive forfatter, der kun fortæller handlingerne. Alt er derfor set udefra, da der ikke bliver gået ind i tanker eller følelser på nogle af personerne. Den observerende fortæller registrerer kun hvad der sker, uden at vi ved hvad personerne tænker om det.

Der skelnes mellem indre og ydre synsvinkel. Hvor den indre synsvinkel er når vi hører personers tanker, mens vi med ydre synsvinkel selv skal tolke hvad personerne tænker og føler, fordi vi kun får af vide hvad personerne gør og siger.

Når du har bestemt hvilken type fortæller der er tale om, er det vigtigt at fortælle hvad det gør for romanen, samt vurderer om du synes fortælleren er pålidelig?

  1. Tid og miljø

Hvor lang tid strækker handlingsforløbet sig over? (fortalt tid), samt hvilken tidsperiode handlingen foregår i (foregår den i vores tid eller fx i 1800-tallet).

Miljøkarakteristik handler om hvilken del af samfundet personerne befinder sig i. Det kan være at kigge på hvilke uddannelserne personer har, deres politiske holdninger, deres holdninger til religion, eller hvad du ellers synes er relevant for personerne.

  1. Personer og konflikter

Hvilke personer er med i romanen? Hvem er hovedperson(er) og biperson(er)? Du kan evt. lave personkarakteristik af de vigtigste personer i romanen.

Ud over det kan du kigge på om nogle af personerne gennemgår en udvikling igennem historien?

Hvilke relationer har personerne med hinanden og hvilke konflikter er der imellem dem?

  1. Tema og fortolkning

Når du har været igennem nogle punkter af analysen, skulle du gerne kunne nå frem til hvilke temaer romanen diskuterer, samt hvordan temaer vises i romanen.

Det kan også være relevant at fortælle om, hvis der er modsætninger i romanen.

Tjek evt. også om titlen har en bestemt betydning.

Når du har bestemt temaer kan du når frem til en fortolkning af romanen. Hvad vil forfatteren egentlig gerne fortælle med romanen. Hvad er budskabet? Og hvem er modtageren til budskabet?

  1. Perspektivering

Som det sidste kan du vælge at lave en perspektivering.

Du kan perspektivere til hvilken sammenhæng romanen har med den tid den er skrevet i. Er skrivetypen fx meget typisk for den tids litteratur, eller skiller den sig ud.

Du kan også perspektivere til andre værker af samme forfatter, både i forhold til skrivestil, men også om temaerne er nogle forfatteren ofte diskuterer i sine værker?

Husk at prioritere din tid!

Det er ikke for alle romanener at alle punkter er lige relevante. Derfor er det vigtigt at du prioriterer din tid, og bruger din tid på det der er relevant for den roman du analysere.

Hvis fx handlingsforløbet er helt kronologisk, er det ikke relevant at bruge særlig lang tid på det punkt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *