Novelleanalyse

At analysere en novelle, er noget af det mest brugte i danskfaget – både i folkeskolen og på gymnasiet.

Du kan vælge at analysere en novelle på forskellige måder, og det er forskelligt fra novelle til novelle, hvad der er relevant at have med i analysen og hvad der er mindre vigtigt.

En novelleanalyse kan forløbe efter følgende punkter:

  1. Præsentation af novellen:

Start altid med at fortælle helt grundlæggende, hvad er titlen på novellen, hvornår er den skrevet og vigtigst: hvem har skrevet historien?

En god idé er også altid at læse lidt om forfatterens skrivestil, er det noget karakteristisk eller specielt ved den måde forfatteren plejer at skrive på? Læs også lidt kort om forfatterens livshistorie, det kan nogle gange have relevans i den videre analyse af novellen. F. eks. har forfatteren Helle Helle skrevet historier der foregår i Rødby hvor hun selv er vokset op, og det har i nogle af hendes historier stor relevans til, hvilket budskab hun gerne vil frem med, med hendes historier.

  1. Kort resume af handlingsforløbet.

Giv et MEGET kort resume af handlingen. Undgå at sidde og sige, så skete det, og så gjorde han det, og efter det skete det… Resumeet skal være meget kort og kun fortælle den væsentligste handling.

  1. Komposition

Komposition handler om hvordan historien er bygget op.

  • Er handlingsforløbet kronologisk? Altså følger vi begivenhederne efterhånden som de sker.
  • Er der mange flashbacks, eller flashforwards? Hvor der ses tilbage eller frem på begivenheder.
  • Starter teksten midt inde i handlingsforløbet? Også kaldet in medias res. Eller starter den med en præsentation af de vigtigste personer eller miljøet?
  • Er teksten dramatiseret og følger måske berettermodellen?
  1. Miljø

Hvor finder historien sted?

  • Geografisk placering: Foregår historien primært inde i midtbyen, eller ude på landet? Hvilket land befinder vi os i?
  • Sociale miljø: Har vi at gøre med over, under – eller middelklassen? Rige eller fattige personer? Er det personer med interesse for kultur og samfund eller musik?
  1. Fortæller

Hvem fortælles historien af?

  • Førstepersonsfortæller: Den kendte jeg-form hvor vi ofte følger historien fra hovedpersonens synsvinkel. En 1. personsfortæller er ofte brugt hvis forfatteren gerne vil have vi får indblik i personens tanker, som gør vi bedre kan identificere os med personen.
  • Tredjepersonsfortæller: Her beskrives alle personer med han eller hun, og vi følger ikke nødvendigvis begivenhederne fra en synsvinkel.
  1. Synsvinkel

Synsvinkel handler om hvordan vi som læsere ser begivenhederne og handlingen.

  • Indre synsvinkel: Når vi som læsere får af vide hvad personerne tænker eller føler. Det gør vi næsten altid ved 1. personsfortæller. Men forekommer også ved 3. personsfortæller, hvor fortælleren gør os opmærksom på hvordan personerne har det.
  • Ydre synsvinkel: En mere objektiv skrivestil. Her får vi kun af vide hvordan personerne reagerer, og skal læse mere ”mellem linjerne” for at finde ud af hvordan personerne egentlig har det.
  • Alvidende fortæller: Her ved fortælleren alt om hvordan personerne har det. Fortælleren ved også alt om fortiden, og nogle gange også fremtiden.
  1. Personer

Et af de vigtigste punkter, som du ikke kan komme udenom, er at kigge på personerne i teksten. Hvem er hovedpersonen? Hvem indgår i relationer med hvem?

Hvordan er personener beskrevet i historien? Får vi mange informationer om f. eks. udseende, eller er der mere fokus de vigtigste personer, nogle gange er det kun nødvendigt med hovedpersonen:

  • Ydre personkarakteristik: Udseende, køn, tøj, alder…
  • Indre personkarakteristik: Væremåde, holdninger, tanker, vædier…

Tænker også over om hovedpersonen gennemgår en udvikling i historien? Er hovedpersonen f. eks. blevet mere selvstændig efter begivenhederne i historien?

  1. Sprog

Hvordan er teksten formidlet?

  • Er der brugt høj eller lav stil?
  • Er der brugt enkelt eller kompliceret ordforråd?
  • Er der brugt billedsprog? (Metaforer, sammenligninger, symboler)
  • Korte eller lange sætninger?
  • Få eller mange tillægsord?

Husk altid når du beskriver sproget at fortælle, hvilken betydning det har for os som læsere af teksten. Fortæller du bare, at teksten har mange metaforer, giver det ikke meget ny viden. Men fortæller du i stedet at teksten har mange metaforer, som gør, at vi lever os mere ind i teksten, giver det meget mere for din analyse.

  1. Tema

Hvad handler teksten egentlig om?

Er der et skjult tema, som forfatteren gerne vil have os til at tænke over?

Hvem er modtageren til dette tema?

Passer temaet med titlen?

  1. Budskab

Budskab og tema hænger tæt sammen.

Temaet fører ofte hen til budskab som forfatteren gerne til have os til læserne af novellen.

  1. Perspektivering

Kender du andre tekster, der behandler samme tema?

Er skrivestilen eller teamet typisk for forfatteren, eller for perioden teksten er skrevet i?

Brug tiden på det vigtige for historien!

Pas på med at bruge meget tid på de mindre vigtige punkter for novellen, alle noveller er forskellige og det er forskellige hvad der er væsentligt i netop den novelle du er i gang med at analysere.

2 meninger om “Novelleanalyse”

Skriv et svar til Mette Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *