Kontraktmodellen (Harmoni-Disharmoni-modellen)

Formålet med at bruge kontraktmodellen i dansk er særligt at analysere folkeeventyr, der har et lignende dramatisk forløb fra start til slut.

Udover at være kendt som kontraktmodellen, kendes den også som ”harmoni-disharmoni” og ”hjem-ude-hjem”-modellen som følge af opbygningen.

Navnet kommer fra, at hovedpersonen i en historie – ofte et folkeeventyr – starter hjemme, hvor der er sikkert og harmoni. Der sker et kontraktbrud, hvor hovedpersonen kommer ud i noget usikkert – fx en udrejse eller en krig. Herefter følger en længere ”skadesoprettelse”, hvorefter hovedpersonen kommer sejrrigt hjem igen og nu står stærkere end før.

Kontraktmodellen følger altså 3 stadier:

Hjemme (Harmoni): Alt er godt. Vores hovedperson er hjemme. Eventyret starter her.

Ude (Disharmoni): Der sker noget og hovedpersonen kommer ud i disharmoni. Krigen starter, prinsessen bliver kidnappet eller hovedpersonen smides ud af familien. Nu er der et problem og hovedpersonen står dårligere end før.

Skadesoprettelse: Her foregår selve eventyret. Nu skal vores hovedperson tilbage igen. Krigen skal vindes, prinsessen skal vindes tilbage fra dagen eller hovedpersonen skal vinde familien tilbage. Dette er i praksis ofte den længste del af et eventyer.

Hjemme (Harmoni): Vores hovedperson kommer hjem igen og alt er nu godt. Krigen er vundet, prinsessen er tilbage og familien er samlet.

Når du analyserer et eventyr efter kontraktmodellen, skal du definere, hvilke elementer af historien, der fører videre til næste punkt – altså hvornår starter disharmonien, hvad udgør skadesoprettelsen, og hvornår er vores hovedperson hjemme og i harmoni igen.

Kontraktmodellen bruges ofte på blandt andet Klods Hans, Den Grimme Ælling af H.C. Andersen og Rødhætte.

Undertiden kan kontraktmodellen bruges sammen med aktantmodellen for at få en bedre forståelse af et givent eventyr eller historie.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *