Berettermodellen

Berettermodellen bruges til at analysere handlingsforløbet i en historie. Den giver et godt overblik over spændingsforløbet i historien – hvornår vi f. eks. bliver fanget som læsere og hvilke dele af historien der er de mest spændende.

Berettermodellen kan bruges i alle former for historier. Den kan bruges i alle tekster, den er dog mest brugt i romaner og noveller hvor der er mere brug for at få et overblik over handlingen. Den kan også bruges til at analysere film eller tv-serier.

Berettermodellen kaldes også for spændingskurven over historien eller Hollywood modellen. Berettermodellen bruges af forfattere til at skabe spænding, i film og tekster, for at sørge for at vi som læsere eller seere har lyst til at følge med videre i handlingen.

Berettermodellen inddeler handlingen i 7 dele:

  • Anslag: Er starten på historien, ofte gælder det om at anslaget skal fange os så vi gerne vil læse videre eller se med videre i filmen. Kort sagt gælder anslaget om at fange vores interesse.
  • Præsentation: Her bliver vi præsenteret for mere af handlingen. Hvor er vi henne, hvad handler historien egentlig om?. Generelt gives kerneoplysninger om historien: hvem, hvad, hvornår og hvor vi befinder os.
  • Uddybning: Nu begynder vi at få flere informationer om historien og personerne. Vi begynder også at få kendskab til historiens konflikt og hvilke relationer personerne har til hinanden.
  • Point of no return: Filmens vendepunkt sker her med den afgørende begivenhed. Konflikten er på sit yderste og der er ingen vej tilbage for hovedpersonen. Nu må hovedpersonen tage konsekvenserne af handlingerne og prøve at løse konflikten.
  • Konfliktoptrapning: de ydre og indre konflikter optrappes, hovedpersonen skal gøre sit yderste for at løse problemerne. Alle elementer skal tages i brug for at nå mod de endelige opgør.
  • Klimaks: Nu afgøres konflikten endelig og filmens højdepunkt inden for spændingen er nået. Det er her det gode vinder over det onde ved den endelige kamp.
  • Udtoning: Konflikten er helt sluttet, alt er som det var før eller et helt ny liv er opstået for personerne. Udtoningen slutter fortællingen.

Ofte ses berettermodellen afbilledet med følgende figur:

berettermodellen graf

Her er tiden afbilledet ud af x-aksen mens spændingen er op af y-aksen. Figuren giver et godt billede af hvordan berettermodellens punkter afgør spændingen i historien.

Eksempel med Rødhætte

Et eksempel på hvordan berettermodellen kan passe på ”den lille rødhætte”

  • Anslag: ”Der var engang”, vi hører kort om rødhætte.
  • Præsentation: Vi får mere af vide om rødhætte og hendes mor, vi får af vide hvor de bor.
  • Uddybning: Vi hører om bedstemoren der er syg og rødhætte der skal hen til hende med en kurv.
  • Point of no return: Rødhætte forlader stien og snakker med ulven.
  • Klimaks: Ulven spiser rødhætte og bedstemoren. Jægerens redning ligger også inden for klimakset.
  • Udtoning: Den galde afslutning. Ulven dør og bedstemor spiser kagen som rødhætte var kommet med.

Berettermodel Analyse
Berettermodellen


Anmeldt 4.8/5
baseret 77 anmeldelser

Beskrivelse:
Med vores Berettermodel-skabelon har du mulighed for at forstå og bruge berettermodellen i dansk – både til forberedelse til eksamen og i daglige timer.
Anmeldelser:

Analyse
by ,
7. juli, 2016


5/
5stars

Nemmere og hurtigere bliver det ikke, og sådan skal det være.

2 meninger om “Berettermodellen”

    1. Tak for spørgsmålet.

      Når jægeren angriber ulven i Rødhætte og skærer hende fri, er det et eksempel på klimakset – herefter bliver alt godt igen i historien.

Skriv et svar til Mette Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *