Sådan bruger du Aktantmodellen

Aktantmodelen er en model der bruges i analyser af forskellige fortællinger, med fokus på fortællingens forskellige personer, og hvilken rolle de forskellige personer spiller for historien.

Modellen kan bruges til at analysere alle former for tekster. Den er mest brugt til at analysere eventyr, da det her er meget nemt at se, hvilke personer der spiller hvilke roller og hvilken betydning de hver har for historien.

Men modellen kan også bruges i noveller, til at analysere en film, eller endda en reklame. Det er dog i nogle tilfælde sværere at se hvilke personer der spiller hvilke roller, og det er ikke altid at modellen kan udfyldes helt.

Men selvom modellen ikke bliver helt udfyldt, kan den stadig give et godt billede af hvilken rolle de forskellige personer har.

Aktantmodellens 6 roller

Aktantmodellen har 6 roller, også kaldet aktanter, derfor navnet aktantmodellen.

De 6 roller fordeler sig således:

  • Subjekt
  • Objekt
  • Hjælper
  • Modstander
  • Giver
  • Modtager

I aktantmodellen skildres der også 3 akser, kaldet: kommunikationsakse, projektakse, konfliktakse.

De 3 akser skildrer modsætningerne mellem nogle af personerne i historien. Aktantmodellen laves ofte efter følgende figur, der giver et godt overblik over modellen:

aktantmodellen

Subjektet er historiens hovedperson. Hovedpersonen i en historie har næsten altid et mål i historien, eller noget personen gerne vil have fat i, f. eks. vil prinsessen altid gerne have fat i prinsen og prinsen vil derfor være fortællings objekt.

Undervejs i en historie er der nogen eller noget der gør det sværere for subjektet at nå objektet eller nogen der gør det nemmere, og det er her hjælper og modstander kommer ind i billedet. De karakteriseres også som den onde og den gode når der eksempelvis snakkes om eventyr.

Giveren er den person der giver objektet til subjektet eller på en anden måde giver noget der hjælper subjektet med at nå objektet. I et klassisk eventyr kan det f. eks. være kongen der giver prinsen til prinsessen.

Modtageren er næsten altid subjektet, fordi det er subjektet der gerne vil opnå noget i historien.

Selvom aktantmodellen tager udgangspunkt i fortællingens personer, er det ikke nødvendigvis personer der udfylder pladserne i modellen. Hvis nu f. eks. at vejret i en historie spiller en rolle for om subjektet nemmere eller mere besværligt kommer frem til objektet kan vejret være modstander eller hjælper. Samtidig kan hovedperson selv også være en modstander for sig selv, hvis f. eks. hovedpersonens måde at handle på bliver en forhindring i historien.

Eksempel: Rødhætte og aktantmodellen

Her følger et eksempel hvor den klassiske historie rødhætte er puttet ind i modellen:

  • Subjekt: Rødhætte.
  • Objekt: At besøge bedstemoren og give hende kurven, overleve
  • Hjælper: Jægeren
  • Modstander: Ulven, rødhættes nysgerrighed
  • Giver: Rødhætte og hendes mor
  • Modtager: Rødhætte/bedstemoren

Subjektet her rødhætte fordi hun er hovedpersonen og det er hende der skal fuldføre en opgave i historien.

Hendes mål (objekt) er at komme hen til hendes bedstemor og aflevere kurven med mad. Efter hendes måde med ulven bliver hendes objekt også at overleve fordi hun kommer i fare.

Hjælperen er jægeren fordi han sørger for at rødhætte og bedstemoren overlever og hjælper derfor med at fuldføre rødhættes opgave.

I historien er der to modstandere. Den første er selvfølgelig ulven, men samtidig er rødhættes nysgerrighed også en modstander fordi nysgerrigheden får hende til at vælge den anden vej i skoven og der støder ind i ulven.

Det er moren der giver rødhætte kurven og hun er derfor giveren. Senere i historien er rødhætte giveren fordi hun giver kurven til bedstemoren.

Da der er to objekter i historien er der også to modtagere. Bedstemoren modtager kurven med mad og rødhætte modtager hjælp fra jægeren og modtager at få sit liv tilbage.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *