Den rigtige studeteknik betyder meget for dit studie.
Det er forskellen mellem at studere i 2 timer eller 8 timer om dagen – og få det samme udbytte, når du er til eksamen.
De fleste danske gymnasie- og universitetsstuderende bruger de samme studieteknikker, som de har vænnet sig til i folkeskolen og som deres venner bruger.
Men hvad nu hvis jeg fortæller dig, at videnskaben slår fast, de mest brugte studieteknikker også er blandt de værste?
Jeg har i forbindelse med mit jurastudie søgt efter de mest effektive studieteknikker. Dem, der sikrer, at du husker hvad du har læst til eksamen.
Og du får dem lige her.
Jeg beskriver i bogen Få 12 – En guide til danske studerende alle de bedste studieteknikker – foruden hvordan du optimerer din indlæring med din kost, de rigtige tilskud og meget mere. Det er en håndbog for de studerende, der er ambitiøse, men som ikke har 12 timer om dagen til at læse.
Du kan købe bogen her for 179 kroner – den lander i din indbakke om fem minutter.
Bogen bliver allerede nu brugt af studerende på bl.a. jura, medicin, psykologi og International Business på CBS. Er du den næste?
De 2 værste studieteknikker
Jeg er bange for, at de 2 værste studieteknikker også er de mest benyttede.
De 2 værste hjælper dig ikke med indlæring – tværtimod kan de være hindrende. De er i hvert fald spild af tid, da du kunne studere med mere effektive teknikker.
De 2 er som følger:
Overstregningstusch
En klassiker blandt studerende.
En overstreget tekstbog er jo i sig selv et bevis på en hårdtarbejdende studerende. Vi kan bare ikke sætte lighedstegn mellem en hårdtarbejdende og en dygtig studerende.
Videnskaben viser, at en overstregningstusch ikke hjælper dig med at huske bedre. Tværtimod afbryder den dig i dit læseflow. Den besværliggør også en eventuel anden læsning. Du skal holde fokus på både at læse, forstå og markere – i sidste ende lærer du ikke mere på det.
Time.com kalder highlighting (overstregning) for den værste studieteknik overhovedet[1].
Smid din highlighter ud.
Læs (ikke) bogen igen
På jurastudiet er det almindelig praksis at læse dine bøger flere gange. For de fleste er det desværre spild af tid.
Når du læser bogen første gang får du et overblik over pensum. Du kan drage de første paralleller mellem emner og det giver dig en vis viden om, hvad du skal slå op, når du sidder med en opgave.
Men du bliver ikke bedre af at læse bogen en gang til.
Når du har læst bogen én gang, bør den alene være et opslagsværk til de opgaver, du løbende løser. Slå de konkrete problemstillinger op, du står overfor. Dét er effektivt. Men at læse det hele igen for at pleje din gode studiesamvittighed er i bedste fald et stort spild af tid.
De 3 mest effektive studieteknikker
Nu har vi været inde på, hvad du ikke skal sætte din lid til af studieteknikker.
Lad os i stedet kigge lidt mere på, hvad der faktisk hjælper – hvad, der hjælper dig på vej til 12-tallet til eksamen!
Distributed practice
Direkte oversat til dansk hedder dette princip ”spredt læring”.
Det er det modsatte af, at læse intensivt op til eksamen, fordi du ikke har fulgt med hele året.
Hjernen lærer over tid.
Hvis du bruger 2 timer hver uge over en periode på fire måneder får du et langt bedre overblik (og derved en bedre karakter), end hvis du studerer intensivt i 32 timer 3 dage før eksamen.
Des tidligere du kan gå i gang med at løse opgaver på dit studie, des bedre. Det er en stor fordel at følge med fra semesterets start, for tiden din hjerne får til at danne sig et overblik over faget og ’vænne sig til det’ vil give dig en kæmpe edge til den afsluttende oplæsning og den faktiske eksamen.
Tidligt begyndt er halvt fuldendt.
Test og praktisk brug af viden
Når du læser en bog er der tale om ”passiv indlæring” – i stil med at modtage information til en forelæsning.
Du får en masse information, men du bruger den ikke. Derfor sidder stoffet heller ikke fast.
Den manglende anvendelse – før, du sveder til eksamen – er også årsagen til, at du måske har læst en tekstbog 3 gange og stadig intet huskede af faget til eksamen.
Læs maksimalt dit pensum én gang.
Når det en gang er læst, så brug tiden på at løse opgaver.
Hvis du har en skriftlig eksamen foran dig, så er denne studieteknik nem. Du skal blot downloade de gamle øvelsesopgaver og lave dem. Det giver bedre mening indlæringsmæssigt at løse opgaverne mange gange (hver) end at læse din bog flere gange.
Når du løser en opgave tvinges du til aktivt at bruge din viden.
Jeg havde strafferet på jurastudiet. Det var i den periode, hvor jeg begyndte at bruge meget tid på min virksomhed. Derfor prioriterede jeg ikke at komme til timer; hverken forelæsninger eller holdundervisning.
Til gengæld brugte jeg de sidste 3 uger før eksamen på at lave opgaver. Jeg læste ikke bogen til at starte med, men slog blot op hver gang jeg fandt en problemstilling, jeg ikke kendte til. Det vil sige hele tiden i starten.
Denne form for aktive indlæring var en raketbooster i forhold til min forståelse for faget og jeg var en af 3 % på årgangen, da hev et 12-tal i den efterfølgende skriftlige eksamen.
Noter i hånden – ”Learning secret” og fantastisk studieteknik
Mange studerende skriver noter til fagene.
Det er godt – men: Du skal skrive dine noter i hånden, hvis det skal være noget værd.
Scientific American kalder det en ”learning secret”[2] at tage noter i hånden.
Når du tager noter på din computer behandler du ikke stoffet. Du er bare en sekretær. Det kommer ind ad øret og ud på tastaturet.
Men når du tager noter i hånden er du nødt til at behandle stoffet; både for at skrive ned og for at nå det hele. Du tager aktivt stilling til stoffet. Derfor får du en bedre og mere dybdegående forståelse for stoffet.
Professionelle management consulting-konsulenter – dem, der tjener et par hundrede tusinde kroner om måneden – tager altid noter i en lækker notesblok.
Også når de er ude til kundemøder og spøger ind til deres kunders forretning.
Notesblokken er med til at give konsulenterne en bedre forståelse for stoffet. Som studieteknik er den fysiske notesblok måske stigmatiseret og set net på, men det er et af mine mest effektive tricks – både i forhold til mit studie og i forhold til min virksomhed!
Dropper du de 2 første studieteknikker og tilegner du dig de 3 mest effektive er du allerede kommet langt.
Det skylder du dig selv at gøre – ellers risikerer du nemt at spilde din tid på gymnasiet (og er der noget værre?).
[1] http://ideas.time.com/2013/01/09/highlighting-is-a-waste-of-time-the-best-and-worst-learning-techniques/
[2] http://www.scientificamerican.com/article/a-learning-secret-don-t-take-notes-with-a-laptop/