Fokus for studerende – Sådan holder de bedste studerende fokus på opgaven

Du kender de studerende, der sætter sig ned, læser bogen én gang og så husker de faktisk, hvad der står i den.

Vil du være en af dem?

At kunne koncentrere sig og holde fokus på hvad du læser er ikke et medfødt talent. Det er summen af de omgivelser du har, når du læser.

Jeg har brugt lang tid på at lære, hvordan du og jeg lærer bedst. Tag dig et par minutter til at læse de tips herunder. Det kan være dem, der sikrer dig dit 12-tal til næste eksamen!

Ingen lyd udefra – og ingen vokal i musikken

Er du typen, der sætter de nyeste pophits på højtaler inden du går i gang med at studere?

Så stopper det lige nu.

Sorry. Taylor Swift kan vente. 🙂

De dygtigste programmører i min omgangskreds tjener vel over 1.000 kroner i timen. De har ingen problemer med at afsætte deres tid. Hvis de vil tjene 50.000 kroner sætter de sig ned i en uge og så gør de det. Men før at de kan levere værdi til deres kunde og sætte sig ind i de komplekse systemer, de skal udvikle, lukker de resten af verden ude.

De sætter sig alene, bruger lydisolerende høretelefoner og beder om ikke at blive forstyrret. Det tager mellem 10 og 30 minutter for en person at komme i flow. Når du er i flow er du koncentreret, du læser og du husker, hvad du ser på papiret. Når en programmør er i flow skriver han kode, der virker. Hvis programmøren bliver forstyrret og hans tanker skal sættes i gang tager det 15 minutter at komme til punktet, hvor han skriver god kode igen.

Køb et par lydisolerende høretelefoner. Hør musik som fx den på Focus At Will – monotone rytmer med klaver, elektromusik eller guitar. Det vigtige er, der ingen vokal er. Vokal (Taylor!) tager din opmærksomhed.

focusatwill

Musikken skal holde dig koncentreret. Ikke distrahere dig.

Lamper med fokus-øgende lys i hovedet

Et af de fedeste hacks jeg kender er lys.

Når jeg vågner om morgenen sker det til mine Hue-lamper, der gradvis tænder op i soveværelset mellem kl. 06 og 07 med et lysskær, der minder om solens. Jeg bruger ikke alarmer, da det bringer mig ud af min søvncyklus, mens naturlig opvågning med lys lader mig færdiggøre cyklussen.

Skal jeg studere, sker det til et kraftigt blåligt skær fra de selvsamme lamper ved mit skrivebord.

Og slapper jeg senere af bliver lyset gult eller rødt.

Peger du en kraftig lampe ind på dit skrivebord studerer du meget mere effektivt end uden. Jeg anbefaler selv Philips Hue, hvor du har mulighed for selv at indstille dit lys.

Som alternativ kan en lysterapi-lampe til få hundrede kroner på dit skrivebord sikre fokus på dine papirer og bøger.

Du kan også købe almindelige lamper her. Hvis dine pærer er kraftige nok og de er rettet mod dine bøger på skrivebordet er du kommet langt.

Sukker er for tabere

Hvis du starter din studiesession med at drikke en cola ser dit blodsukker cirka sådan her ud:

Blodsukker og energi med og uden cola.
Blodsukker og energi med og uden cola.

Peaket er rart. Du har energi og føler dig motivereret. Det varer cirka 5 minutter.

Herefter følger en time hvor blodsukkeret er lavt. Du har nu mindre energi end du havde før colaen og du kan ikke koncentrere dig om din opgave.

5 minutters intens energi mod 60 minutters uegnethed til studie er ikke en god byttehandel.

Drop sukkeret, når du skal til at læse.

https://www.youtube.com/watch?v=_dqKmOLpofo

Hvis du gerne vil spise samtidigt med, at du studerer, så få god energi, kroppen løbende frigiver fremfor et sukkerrush med en cola. Jeg er selv glad for:

  • Nødder
  • Bananer
  • Figner
  • Rugbrød
  • Bønner

Det er ikke fancy – men den nødder & figner holder dig kørende time for time, mens sukkeret smadrer dig efter 5 minutter.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *