Digtanalyse

Når du laver en digtanalyse, har du mulighed for at gå ind og analysere en række forskellige elementer i digtet.

I modsætningen til fx berettermodellen, skal du ikke forsøge at klemme digtet ned over en formel. I stedet for skal du se redskaberne herunder som en værktøjskasse, hvor du bør finde det relevante værktøj frem til lige netop digtet, du sidder med.

Vi gennemgår her de forskellige typer af digte samt de mulige redskaber til digtanalyse, du kan hive frem.

For at få en god karakter for din digtanalyse, skal du have styr på form og komposition; identificere den dybere mening med digtet; og perspektivere digtet til samtid og forfatteren i øvrigt.

3 typer af digte

Overordnet findes der 3 forskellige slags digte.

Traditionelle digte

Alle linjerne i et traditionelt digt er ens for så vidt angår rim, længde og form.

Mange traditionelle digte kan tilsættes melodier og synges.

Prosadigt

Stroferne varierer for så vidt angår rim, længde og form. Digtet ser ikke “ensrettet ud”.

Knækprosa kommer fra, at det er ofte næsten skønlitterære tekster, der er ‘knækket’ med linjebræk, så de ligner et digt i stedet for en skønlitterær tekst.

Rapdigt

Rapdigte minder om prosadigte i og med, de varierer fra linje til linje, form og i rim.

De kan dog ‘rappes’ – ikke blot nynnes eller synges som almindelige, traditionelle digte.

Herudover kan du også definere typen af digtet ud fra, hvad digtet indeholder. Om det er traditionelt, prosa eller rap afhænger af form.

Indholdet kan defineres som:

  • Episk digt – fortæller en historie og et forløb
  • Dramatisk digt – følelser og tanker beskrives
  • Lyrisk digt – et mere personligt digt, også funderet i tanker og følelser
  • Knækprosa – almindelig litterær tekst, der er opsat som et digt
  • Vinyllyrik – denne type af digte er skrevet af musikere og akkompagneres af musik; kan falde ind under de forskellige kategorier uden det musikalske element.

Komposition

Du bør starte din digtanalyse med at redegøre for kompositionen af digtet.

Her bør du komme ind på følgende elementer:

  1. Strofer: Hvor mange er der, og hvor lange er stroferne
  2. Vers (hvor mange linier, der er i digtet)
  3. Handlingsrækkefølge: Er den kronisk, eller springer den frem og tilbage i tid
  4. Fortælleform: Førsteperson (jeg-form), tredjeperson (han-form)

Efter at have beskrevet kompositionen i digtet, har du mulighed for at gå ind i en række andre ting, afhængigt af hvad der er relevant for digtet.

Du kan bruge nedenstående som en tjekliste:

Sprog og billedsprog:

Hvordan beskriver forfatteren handlingen og personerne?

Er fortælleformen ‘ligetil’, eller gøres der brug af billedsprog og metaforer?

Er du nødt til at læse ‘imellem linjerne’ for at forstå meningen af digtet?

Modsætninger og konflikter:

Hvilken konflikt opstilles i digtet – hvem eller hvad er vi eller fortælleren oppe imod?

Hvilke konflikter opstilles – og løses de, eller er der udsigt til, de bliver løst?

Hvordan bringes konflikter på banen i historien?

Miljø:

Hvilket miljø befinder hovedpersonerne sig i?

Hvilken betydning har miljøet for digtet i øvrigt?

Hvilke associationer giver miljøet dig – og er miljøet måske en metafor for noget andet?

Fortolkning:

Har forfatteren en – mere eller mindre – skjult agenda med digtet?

Hvilke elementer bruger forfatteren til at fremme sin agenda?

Ønsker forfatteren at blive fortolket på?

Perspektivering:

Hvad kan digtet i din analyse perspektiveres til – en trend i samfundet, en begivenhed eller en litterær periode?

Hvilket budskab ønskede forfatteren at komme ud med – og hvad minder dette om?

Symboler:

Er der symboler i historien – personer, objekter, hændelser – og hvad betyder de?

Har denne forfatter normalt tendens til at bruge symboler i sine historier?

God fornøjelse med digtanalysen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *